Blog

Free mental health care for everyone

Posted on: October 31st, 2013 by Thomas Peter Berntsen No Comments

The Need

Having good mental health is important. It serves as the foundation for being able to live a positive and prosperous life full of love, good relations with friends, family and colleagues, social stability, wealth and for being able to soothe oneself when life gets tough, among others.

Unfortunately, a lot of people experience things and situations that inhibit them from having the best mental health possible, either temporarily or all through life. A dysfunctional childhood, a partner’s emotional abuse, work-related stress, bullying in the schoolyard, the experience of a traffic accident, experiencing war and many other scenarios like these may give rise to issues which inhibit a mind of being truly free – which they tend to do more often than not.

And help is not easy to find. Peers are often not qualified to help with mental health issues, and therapists are very costly. If you’re not born in a country with free mental health care services, you will need insurance to cover for your medical bills – if you have any insurance, that is. And even if you live in a country with free mental health care services, the waiting lists may be long, leaving you on your own for a long time.

The Approach

So what do you do? Up until now you’ve pretty much been on your own, perhaps been given a handful of pills from the general practitioner, but with an enormous risk of losing your job, income, physical wellbeing and human relations while fighting your way back to a normal life.

This must change. And it can change. I believe that technology can help treat mental health issues and that it can help doing so in a fashion which is both humane and applicable in all relevant contexts. Technology can help individuals treat themselves, and it can help them connect with peers who have experienced the same issues and who would like to help others. And, it may help that often overlooked group of people: the friends and relatives who also struggle while trying to support the best they know.

A little more than three years ago, in the Autumn of 2010, I had the vision of a modular technological platform for building mental health recovery tools and methods on an epic scale, and I simply started building the thing – with smartphone app and all.

I got in contact with subject-matter experts and got a lot of verbal backing from everywhere. Everything was really great! Everything except the most important issue: human resources. With no dedicated business partners, no external financial backing and me being strung up with the leadership responsibilities of a running a successful full-time software consultancy, things had to go awry. So they did. Things came to a halt. Several times. I was really becoming desperate about either getting something out there or abandoning the project altogether… Trust me, it was almost unbearable believing so much in a cause, while not being able to execute on it.

Finally, after all this battling with myself on what to do, I came to my senses and I had the realization that the concepts and technology that MoodKick is building, was never supposed to be built and sold as traditional software or apps. No. It was meant to be free. Free for everyone.

Experiencing and sustaining good mental health throughout life really should be a human right.

MoodKick was meant to mark the beginning of a people’s movement of free mental health care support tools built on open source technology and with crowd-built and maintained treatment methods that can develop more rapidly and organically than traditional peer-reviewed methods, be more free (with no licensing costs related to e.g. depression tests), and more scalable (enabling not only therapists to help clients, but also clients to help each other).

The Benefit

I strongly believe that technology can help people with mental health issues recover better, more efficiently and in much more scalable ways than seen ever before, and having stated the above, I therefore chose to release MoodKick as the world’s first, open source mental health care platform and foundation.

The goal of MoodKick  is to make recovery achievable for every human being by facilitating the collaborative development of:

1) Free and scalable, state-of-the-art, technology-mediated, context-relevant treatment regimes
2) A huge library of open content methods and interventions
3) Ground-braking ways of facilitating synchronous and asynchronous peer support networks across time and place

(please note that the goals and methods are dynamic at this point in time – they may change a bit)

What’s next?

So what now? I’ve launched a community platform on Ning that allows everyone interested in the project to sign up and discuss the project, concepts etc. Please do sign up and let’s get the discussion going: http://moodkick.ning.com.

During the next couple of weeks I will do my best to conceptualize and illustrate the thoughts and ideas behind the platform so that it’s easier to comprehend what the platform does – and how. And I will also try to figure out how to get the foundation bootstrapped.

Also, the technical platform itself has been released on Github (https://github.com/MoodKick) with a liberal MIT license. However, it lacks a lot at this moment: documentation, architectural diagrams, instructions for deploying, and, along with this, we’re about to revamp parts of the technical platform as various technical components have seen newer versions than the currently used ones. I expect that most of these written artifacts will be produced within the next 2-3 weeks, giving to-be-contributing software developers the optimum bootstrap experience.

So, I hope that you will join in on this project. It may really touch the lives of many in the most wonderful ways imaginable.

All the best,
Thomas

Er du softwareudvikler med hjertet på rette sted?

Posted on: January 3rd, 2013 by Thomas Peter Berntsen No Comments

MoodKick har til formål at udvikle innovative og skalérbare IT-medierede støtte- og behandlingstilbud til psykisk og socialt sårbare, og vi søger en erfaren Rails-udvikler til at hjælpe os med at udvikle vores produkter og den bagvedliggende teknologiske platform.

Vi arbejder bl.a. ud fra en social media- og crowd-sourcing-inspireret tankegang om demokratisering af behandlingstilbuddene, hvormed mange flere vil kunne få en relevant og behovsdrevet støtte i livets svære situationer, end det er muligt i dag (oftest grundet de menneskelige og økonomiske ressourcer forbundet hermed). Vi ønsker også at tilbyde en målrettet støtte til de pårørende, hvilken er en gruppe, som hidtil har været meget overset i behandlersystemet, og som ofte har skullet forsøge at hjælpe sig selv igennem svære kriser.

Koblet med vores fokus på at gøre behandlingstilbuddene meget kontekstrelevante (hvilket eksempelvis kan lade sig gøre med smartphoneteknologi) mener vi, at der er store muligheder for at revolutionere feltet ganske meget.

Vi er pt. i fagligt samarbejde med bl.a. Psykiatrien i Region Midtjylland og Region Hovedstadens Psykiatri om udviklingen af spændende pilotprojekter indenfor området, og vi har sammen med Region Midtjylland formet et banebrydende forskningsprojekt til hjælp for selvmordstruede, som netop har fået støtte fra Tryg Fonden.

Dernæst samarbejder vi også med andre stærke, faglige kompetencer indenfor området, og vi forventer i 2013 at kunne levere en bred palette af værktøjer, som kommer i hænderne på slutbrugerne.

Målgrupperne for vores virke er bl.a.:

  • Børn, som vokser op i dysfunktionelle familier (familier med social sårbarhed, misbrug, vold etc.)
  • Voksne børn af dysfunktionelle familier
  • Personer med psykiske lidelser (fra let depression til sværere lidelser)
  • Personer med personlighedforstyrrelser
  • Personer i livskriser
  • Ensomme og socialt udsatte mennesker (herunder indvandrere og deres efterkommere)
  • Pårørende til ovennævnte

Teknologisk set baserer vi os pt. på en blanding af HTML5-baserede smartphone-apps og en Rails-backend.

Vi har en forretningsmæssig strategi, som bl.a. involverer open sourcing af store dele af vores platform, og som kollega vil du også kunne få stor indflydelse på dette projekt og på det community af udviklere og brugere, som vi håber at skabe.

Geografisk er vi baseret til dels i Frichsparken i Åbyhøj og i Startup City i Nørrebrogade i Aarhus, hvor vi også har et skrivebord. Gennem relationen med en søstervirksomhed har vi også kontorfaciliteter i København, som kan benyttes, når dette måtte blive relevant.

Er du blevet tændt af ideen om at arbejde med softwareudvikling, der har et stærkt socialt og internationalt perspektiv – på fast eller frivillig basis – så smid mig en mail eller giv mig et ring, og jeg vil byde på en god snak og en stærk kop kaffe. 🙂

Dbh.,
Thomas fra MoodKick ApS

Socialøkonomi, socialt netværk og open source i 2013

Posted on: December 31st, 2012 by Thomas Peter Berntsen No Comments

Året går på hæld, og i en mørk og kold decembermåned, som afsluttes med denne årets festaften, er vi nok mange, som længes en anelse efter lysere tider.

Vel overstået en juleperiode, hvor de fleste af os har kunnet nyde gode relationer til familier og venner, virker det dog imidlertid overkommeligt at udholde det forestående stræk af usandsynlig kedelig kulde og mørke frem til forårets komme.

Heldigvis er årstidernes skiften så sikker som amen i kirken, og vi kan hver især være fortrøstningsfulde om, at lys og varme vender tilbage, og hvor vi atter som mennesker kan blomstre om kap med naturen sammen med vores kære.

For de mange, som har et dårligt selvværd, som føler sig ensomme eller som lever midt i en psykisk krise, med en psykisk sygdom eller med en personlighedsforstyrrelse, er en snarlig bedring imidlertid ikke lige så sikker.

Hjælp til de psykisk sårbare kræver menneskelige ressourcer, tid og indlevelse, hvilket er emner, som i disse tider med finansiel krise er alt andet end nemme at tilvejebringe i tilstrækkeligt omfang.

Og for de mange pårørende – familiemedlemmer, venner og kolleger – som hver dag af kærlighed og medmenneskelig omsorg bekymrer sig om de psykisk sårbare, er der heller ikke megen hjælp at hente.

Faktisk er de pårørende en forbavsende overset gruppe af meget kompetente og ofte ressourcestærke personer, der har viljen og muligheden for at betyde en afgørende forskel i såvel den psykisk sårbares liv som i sit eget liv.

Men som det gælder i de fleste andre forhold i livet, er det adgangen til – eller manglen på – viden, omsorg og støtte, der afgør, hvor godt man som menneske klarer den udfordring, det er blive påvirket af en psykisk sårbarhed – uanset rollen.

Denne erkendelse udgør i sin essens det værdimæssige grundlag for arbejdet med demokratisering og skalering af medmenneskelig, psykisk og social støtte, som vi varetager i MoodKick.

I MoodKick arbejder vi med de mange muligheder for kontekstrelevant og lokationsuafhængig støtte, som IT- og smartphone-medierne giver os, for vi tror på, at fremtiden for medmenneskelig, psykisk og social støtte kan være meget mere fleksibel, vedkommende og skalérbar end de traditionelle tilbud, som det etablerede behandlersystem ofte repræsenterer.

Jeg er derfor rigtig stolt af at kunne fortælle, at der i 2013 kommer til at udfolde sig en række tiltag, som for alvor vil øge potentialet for en accelereret, demokratiseret brug af IT-medieret psykisk og social støtte.

Endnu før stiftelsen af MoodKick ønskede jeg, at visionen om IT-medieret psykisk og social støtte ville udvikle sig til mere og andet end blot skabelsen af en virksomhed.

Ja, faktisk har jeg fra begyndelsen haft som målsætning, at MoodKick skulle udvikle sig til en større, international bevægelse med deltagelse af såvel brugere som pårørende, behandlere samt NGO’er og ikke-NGO’er.

MoodKick kommer derfor i løbet af 2013 til at blive konverteret til en socialøkonomisk virksomhed med en klar målsætning om at udvikle banebrydende IT- og smartphoneteknologi til psykisk og social støtte.

Som et led i demokratiseringen af teknologien – og som en måde at accelerere udviklingen på – har vi endvidere som intention at udgive vores tekniske platform under en open source-licens, hvormed udviklere verden over kan bidrage til projektet.

I forbindelse med disse tiltag forventer vi også at etablere et internationalt, socialt netværk, der kan facilitere vidensudveksling samt bidrage til skabelsen af forskningsinitiativer indenfor feltet.

Alt dette sagt håber jeg, at du vil deltage i denne positive udvikling, og jeg glæder mig på vegne af MoodKick til sammen med dig at skabe fundamentet for en langt bedre omsorg og støtte til psykisk sårbare, socialt udsatte samt deres pårørende end det er tilfældet i dag.

Hav et fantastisk nytår og pas godt på hinanden.

De bedste hilsener,
Thomas Peter Berntsen
Stifter af MoodKick

Et Psykiatritopmøde 2012 fuld af gejst

Posted on: October 11th, 2012 by Thomas Peter Berntsen No Comments

At stå op kl. 05:00 som en klatøjet jyde på sådan en regnfuld lørdag som i dag tjente virkelig et højere formål… Nemlig at besøge Psykiatritopmøde 2012, som i dag fandt sted på Frederiksberg Gymnasium, og som var et festfyrværkeri af  inspiration til forbedring af de behandlingsmæssige tilbud til psykisk sårbare og deres pårørende.

De mange, veloplagte foredragsholdere, akkompagneret af en sød, sjov og meget tilstedeværende Cecilie Frøkjær, gjorde deres ypperste for at give de deltagende et vedkommende indblik i deres synspunkter, og jeg synes, at det lykkedes rigtig godt.

Efter den første runde af foredrag fik de deltagende mulighed for at samles i dialoggrupper, og jeg deltog i dialoggruppen vedr. telepsykiatri.

Denne gruppe var organiseret af ADHD-foreningen, men dens sigte for dialog om telepsykiatri gik langt ud over ADHD, og man søgte at foranledige en god dialog om telepsykiatriske tilbud i et overordnet perspektiv, hvilket jeg synes lykkedes rigtig godt.

Der var mange engagerede deltagere i dialoggruppen, og det var en fornøjelse at mærke den store interesse for feltet.

Jeg fik lejlighed for at fortælle om MoodKicks visioner for bl.a. kontekstrelevant og situationsbestemt psykoterapi samt for en virtuel, social netværksdannelse rundt om den enkelte, psykisk sårbare, og disse blev meget vel modtaget.

Én af de ting, som vi i MoodKick brænder meget for at forbedre, er den psykisk sårbares muligheder for at få kontinuerlig hjælp og støtte i tiden mellem konsultationerne med behandleren.

Det er ganske enkelt i hverdagen, at kampen står, og for psykisk sårbare – ja, selv for ganske almindelige mennesker fx med jobs og familie – er der mere end nok distraktionsmomenter i hverdagen til at bevirke, at man ikke kan have den fornødne fokus på sig selv og sin egen udvikling.

Alt i alt var Psykiatritopmøde 2012 et spændende og meget vedkommende arrangement, og vi glæder os meget til at deltage næste år.

Verdensdag mod selvmords­forebyggelse

Posted on: September 10th, 2012 by Thomas Peter Berntsen No Comments

I dag er verdensdag mod selvmordsforebyggelse, og det blev i såvel de etablerede som de sociale medier markeret på mange forskellige måder.

Bemærkelsesværdigt var især DRs visning af dokumentaren “Den Sidste Udvej – Beretninger Om Overlevelse”, som af DR beskrives således:

“Den sidste udvej ” fortæller fire livshistorier, vi kan lære af. Så det kan mærkes. På en gang nøgternt og poetisk. Så vi forstår noget, de færreste ikke helt kan begribe og forholde sig til og som tilmed er dybt tabuiseret.
Eva, Pernille My, Leo og Pernille – er overlevere. De har et eller flere selvmordsforsøg bag sig. Men har valgt livet. De fortæller i en ærlig og afklaret tone om den vej, der har bragt dem til der, hvor de er i dag.

Uddrag fra programsiden på http://www.dr.dk/tv/program/den-sidste-udvej

Dokumentaren var meget gribende, for den fortalte om den dybt individuelle og til tider meget ensomme kamp for at få og bibeholde en livslyst. Samtidig formidlede dokumentaren også meget elegant, hvor stor en rolle den rette støtte betyder på det rette tidspunkt.

Som én af de deltagende nævnte, så havde hun haft mere gavn af blot at blive rummet som menneske end af at få tudet ørene fulde af løsningsforslag. En anden af de deltagende sendte sin tak til sin psykolog på Center for Selvmordsforebyggelse, som havde givet hende en mærkbar støtte. Og en tredje af deltagerne fandt sin forløsning ved at arbejde med at gøre en vild hest tam.

Jeg må sige, at jeg tager hatten af for deltagernes mod til at stille sig frem og fortælle deres historie, for området er meget tabubelagt, men som det blev formidlet af de forskellige deltagere, så er det simpelthen bare vigtigt at kunne få afløb for sine tanker og følelser og række ud til verden.

Flot gået af såvel deltagerne som af dokumentarholdet og af DR at lave og vise denne dokumentar på denne vigtige dag.

Sådan en aften som i aften varmer det mit hjerte at tænke på, at vi i MoodKick arbejder med at udvikle konkret teknologi, som skal medvirke til forebyggelse af selvmord, og jeg håber, at de fremtidige brugere vil få gavn af vores arbejde.