Blog

Indlæg tagget med ‘pårørende’


Tortur og traumer for livet

Skrevet: 30. august, 2012 af Thomas Peter Berntsen 1 kommentar

Her til aften har DR2 vist dokumentaren “I krig med sig selv”, som giver et hudløst ærligt indblik i en torturoverlevers kamp med et liv med sig selv og sine minder.

Efter et liv med krigen på Balkan, og efter en umenneskelig tortur, står dokumentarens hovedperson, Sadie, tilbage med et liv i Danmark med sin lille familie og med de svære konsekvenser af en posttraumatisk belastningsreaktion (en lidelse, der i daglig tale kaldes “PTSD”).

Hun lever i en konstant kamp mod de fysiske og psykiske traumer, som under krigen blev påført hende og hendes familie, og vi følger hende igennem et behandlingsforløb ved psykolog og fysioterapeut, hvor vi får et sjældent indblik i de tanker, den angst og det mørke, som følger i slipstrømmen af oplevelserne.

Sadie er dog ikke længere et offer for fortiden, men hun er i stedet en brav overlever, som kæmper for en ny identitet for hende selv og hendes fortid på trods af PTSD – og på trods af minderne om de umenneskelige handlinger, som hende og hendes familie blev udsat for. Som Sadie siger om sig selv: “Jeg vil kæmpe. Altid.”

Sadies situation er desværre langt fra unik, og det anslås, at omkring 30.000 flygtninge i Danmark lever med traumer efter krigshandlinger, flugt og tortur.

Min stedfar Carlos

Min stedfar var et af disse mange, anonyme torturofre, og han havde sine traumer langt inde på livet.

Carlos, som min stedfar hed, var flygtning fra Uruguay, hvor han og dele af hans øvrige familie, var blevet fængslet og tortureret på grusomste vis. De formåede at slippe fri og i starten af 1980’erne at flygte til Danmark.

Carlos blev for altid mærket af disse oplevelser, og han havde som følge heraf mange fysiske, følelsesmæssige og kognitive problemer, som for altid kom til at præge ham selv og hans nærmeste.

Carlos var inderst inde et rigtig godt menneske, men torturen havde på én og samme tid gjort ham både hård og skrøbelig, og han kæmpede konstant med sig selv – og med i det hele taget at fungere som menneske.

Nogle af beskrivelserne af hans tortur, som de danske myndigheder i sin tid indsamlede, og som jeg sidenhen blev indviet i af Carlos, er makabre ud over alle grænser og lader sig ikke uden videre gengive i dette medie.

Men lad det være sagt, at man som gudsbenådet beboer i et fredeligt land som Danmark næsten ikke kan forstå den kynisme og sadisme, som udfoldede sig rundt omkring i Sydamerika i 1960’erne – 1980’erne – og som ufortrødent fortsætter mange andre steder i verden den dag i dag.

I takt med at flere dele af Carlos familie langsomt bukkede under for de langsigtede konsekvenser af bl.a. torturen, udviklede Carlos’ egen familie af uruguayansk oprindelse en mere og mere tragisk historie, som prægede hans psykiske tilstand i meget negativ retning.

Et voksende misbrug af alkohol og cigaretter, en stadig større social isolation og en mangel på kvalificeret hjælp, terapi og opfølgning fra relevante instanser betød til slut og sidst, at Carlos blev meget psykisk og fysisk syg.

Til sidst bukkede Carlos under. Han døde for nogle år siden af en alvorlig sygdom.

Et liv med PTSD

Minderne om Carlos er minderne om en forpint sjæl, der inderst inde var et kærligt, empatisk, intelligent og legende menneske, men som pga. sine torturtraumer var blevet et fuldstændig ødelagt menneske.

Men minderne byder også på en personlig undren over, hvordan man kan lade sådanne mennesker så alene i samfundet, som det var tilfældet med Carlos.

Hvis alkoholisme og dysfunktionelle familievilkår er tabubelagte områder (hvilket de i høj grad er), så er PTSD som følge af tortur og krigstraumer et endnu større tabu. Og det skal brydes.

Livet med PTSD kan være yderst svært for patienten, som hver dag skal kæmpe for at leve et liv som et ituslået menneske, men det er også svært for de pårørende, som ikke måtte være så heldige at modtage hjælp og støtte til at løbende at forstå, rumme og tackle de irrationelle handlemønstre, reaktioner, følelser og frustrationer, som kan følge i kølvandet på en torturoverlever.

Sådan var det også for mig og min familie til tider meget svært at være pårørende til Carlos.

Men hvor det kan være hårdt for de voksne pårørende, kan det være desto endnu mere udfordrende for børnene, som måtte vokse op i familier, der måtte være præget af en eller flere forældres torturtraumer.

Såvel i min egen familie, som i nogle af de familier, jeg engang var assisterende besøgsven for på asylcentre rundt omkring i Danmark, var det evident, at børnene i høj grad – og ofte på meget negativ vis – præges af forældrenes traumer.

I perioden, hvor Carlos var en del af mit liv, voksede jeg selv fra at være ung teenager til at blive et voksent menneske, og Carlos’ situation påvirkede i høj grad mit ungdomsliv og mit livssyn – både i positiv og negativ retning.

PTSD og MoodKick

Jeg mener, at der kan og skal gøres meget mere for PTSD-patienterne – og især for deres familier og pårørende.

Jeg har som ønske og ambition, at MoodKick som IT-baseret støtteværktøj kan nå ud i hænderne på PTSD-patienterne og deres pårørende og aktivt medvirke til at støtte deres vej mod recovery og mod dét at leve et liv i værdighed.

Velvidende, at vejen til tilstrækkelig behandling for alle PTSD-patienter og deres familier er brolagt med manglende hænder og manglende midler fra samfundets side, forestiller jeg mig, at eksempelvis børn af torturoverlevere kunne bearbejde visse af deres traumer fra en torturpræget familie via en smartphone, hvor bl.a. effektive psykoterapeutiske metoder, psykoedukative materialer, mindfulness-øvelser, spil og leg samt via virtuelle støttegrupper og sociale netværk med terapeuter, pædagoger, sagsbehandlere og andre ressourcepersoner kunne gøres tilgængelige og være allestedsnærværende for børnene.

På denne måde kunne børnene støttes og styrkes desto mere i at leve liv som børn og senere som selvstændigt fungerende, unge og voksne mennesker – og bryde den sociale arv og dét tabu, som ellers etableres i en familie med torturoplevelser.

Se eller gense dokumentaren på dr.dk (når den er tilgængelig på sitet) på http://www.dr.dk/tv/program/i-krig-med-sig-selv og læs mere på Traume.dk (http://www.traume.dk/) og på PTSD Foreningens hjemmeside (http://www.ptsdforeningen.dk/).

MoodKick udvikler smartphone-app for TUBA

Skrevet: 27. august, 2012 af Thomas Peter Berntsen Ingen kommentarer

Jeg er meget begejstret for at kunne fortælle, at TUBA og MoodKick har indgået et samarbejde om udvikling af en smartphone-app til brug for unge i psykisk sårbare familier med alkoholproblemer.

App’en skal støtte den unges selvspejling og refleksion over dennes situation og, hvis nødvendigt for den unge, bygge bro til påbegyndelsen af et terapiforløb.

App’en vil blive udviklet henover efteråret 2012 i tæt samarbejde med TUBAs meget stærke faglige kompetencer på området, og vi forventer i samarbejde at kunne offentliggøre app’en omkring medio/ultimo november 2012.

For de af jer, som ikke kender TUBA, kan jeg fortælle, at TUBA er en organisation, som tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug.

Jeg har for nogle år siden selv været igennem et særdeles givende terapiforløb i TUBA, og jeg glæder mig derfor ekstra meget over, at TUBA og MoodKick nu kan indlede et samarbejde.

Jeg har længe ønsket at give noget tilbage som tak for terapiforløbet, og jeg føler, at en app, som kan hjælpe andre unge med at blive bevidste om behovet og mulighederne for terapi, er den bedste måde at gøre det på.

Derfor donerer MoodKick tid og ressourcer til den tekniske app-udvikling til TUBA således, at TUBA kan fokusere sin tid og ressourcer på at udvikle det faglige indhold.

App’ens faglige indhold udvikles af den anerkendte psykolog, forsker Ph.D. og fagkonsulent, Thomas Mackrill, som arbejder med innovative terapimetoder for psykisk sårbare børn og unge.

Du kan læse mere om TUBA på www.tuba.dk og kontakt gerne Thomas Peter Berntsen fra MoodKick (2844 1544) eller Camilla Rode Jensen (2968 9641) fra TUBA for mere information om projektet.